Derfor betyder valutamarginalen mere for en webshop
Den fylder mere, når marginerne er tynde
Har I 15 % i dækningsbidrag efter varekøb, svarer hvert procentpoint, der forsvinder i kursen, til en femtendedel af det, I tjener. Det er ikke en fejl i regnskabet. Det er en post, ingen har sat navn på.
Den rammer også, når I primært sælger i Danmark
Selv en webshop, der næsten kun sælger i Danmark, har typisk leverandører i udlandet. I betaler i euro, dollar, zloty eller yuan, og hver betaling bliver vekslet med en marginal. Valutaen afgør, hvor stor den bliver.
Veksler I to gange?
Sælger I i dollar, veksler jeres PSP til kroner. Skal I bagefter betale en leverandør i Asien i dollar, veksler I tilbage igen. I betaler to marginer for penge, der aldrig havde brug for at forlade dollar. Står pengene i stedet på en valutakonto, kan de gå direkte fra kunden til leverandøren.